Nej, nej og atter måske

Nej tak til at lade danskerne skifte kronen ud med euroen - men åbne over for et ja. Sådan er den nyeste melding fra tidens mest markante parti i oppositionen, SF. For en uges tid siden var partiformand Villy Søvndal ellers helt anderledes fast i mælet. Dengang fandt han ikke nogen grund til på ny at diskutere partiets holdning til euroen. For "SF er modstander af dansk euro-medlemskab - det ændrer den nuværende finanskrise ikke en tøddel på. Danmark har klaret sig bedre end euro-landene i de sidste mange år. Blandt andet med en markant lavere arbejdsløshed". Men et sted derude i det fjerne lokker og frister ministerbilerne, og har Socialdemokraterne - som har tradition for at være mest for EU - måske ikke luftet tanken om en S-SF-baseret regering? Og er De Radikale - som også er overvejende EU-venlige - ikke også lune på tanken om at indgå i noget med SF, om ikke andet så i hvert fald hver anden dag? Derfor lyder det nu fra Villy Søvndal, at partiet er "imod euroen i sin nuværende form", men andre i partiet kæmper for at holde fast i diskussionen om EU's fælles mønt og SF's syn på den økonomiske og monetære union (ØMU). For eksempel kan partiets EU-ordfører Anne Grete Holmsgaard godt gå ind for euroen, men vel at mærke er "en god euro", hvad det så end måtte være for en størrelse. Så meget kan vi forstå, at det i givet fald skal være en euro, som er sikret mod kriser. Er det virkelig nødvendigt at gøre politikere, der kalder sig ansvarlige, opmærksom på, at ingen og intet kan sikre sig mod kriser? At der for tiden bliver hældt hjælpepakkepenge i tilsyneladende bundløse huller burde tale sit eget tydelige sprog. Men regeringen er selvsagt interesseret i at skaffe sig den bredest mulige aftale, så selv en nok så mudret SF-holdning - "ja, men åben for et nej"- eller "nej, nej og atter måske"-har fået statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) til at invitere Søvndal til nye forhandlinger om en folkeafstemning. Hvem ved, måske bliver Fogh dér klogere på SF's endelige holdning.