Nej-siden i ØMU-sprøgsmålet stiger i Sverige

EMNER 1. februar 2003 07:00

STOCKHOLM:I Sverige har nej-siden styrket sit overtag i ØMU-spørgsmålet. Det viser den regelmæssige måling, som opinionsinstituttet Sifo udfører for det svenske nyhedsbureau TT. 44 procent oplyser nu, at de ville stemme nej til svensk deltagelse i ØMU'en, hvis der var folkeafstemning i dag. 37 procent ville stemme ja. 18 procent oplyser, at de tvivler eller ikke ved, hvor de skal sætte deres kryds. I slutningen af december sagde 41 procent, at de ville stemme nej, og 36 procent, at de ville stemme ja. 22 procent tvivlede eller vidste ikke, hvad de ville stemme. Sifo har interviewet godt 1000 personer i perioden 20. til 30. januar. Spørgsmålet, der blev stillet, lød: "Hvis der var folkeafstemning om EU-spørgsmålet i dag, ville du så stemme ja eller nej til et svensk medlemskab af ØMU'en." Når Sifo stiller det spørgsmål, som skal benyttes i efterårets folkeafstemning: "Synes du, at Sverige skal indføre euro som valuta?", bliver resultatet et helt andet. Så svarer 41 procent ja og 40 procent nej. 18 procent siger, at de tvivler, eller at de ikke ved, hvad de vil stemme. /ritzau/TT

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...