Volleyball

Nej tak: Bedsteds volleydamer kommer ikke i Volleyligaen

Bedsted KFUM Volleyball har besluttet at trække sit bud til certificeringen til Volleyligaen

- Vi drømmer jo alle sammen om et ligahold, men jeg vil hellere have et, der har de rette sportslige kvalifikationer, siger Preben Dahlgaard.Arkivfoto: Diana Holm

- Vi drømmer jo alle sammen om et ligahold, men jeg vil hellere have et, der har de rette sportslige kvalifikationer, siger Preben Dahlgaard.Arkivfoto: Diana Holm

BEDSTED:Med titlen som vinder af 1. Division Vest havde Bedsted KFUM Volleyballs damer sidste weekend nok at fejre. Men næste sæson kommer ikke til at foregå i landets bedste række, Volleyligaen, og det var i sidste ende klubbens eget valg.

Volleyforbundet havde indført et nyt certificeringssystem, hvor klubberne skulle søge om at få lov at spille i Volleyligaen - en proces, som Bedsted-klubben længe havde været involveret i. Men i sidste ende valgte man altså selv at trække stikket, selvom ligaen til næste sæson blev udvidet og de andre ansøgere fik lov at spille med.

Det fortæller formand i klubben Preben Dahlgaard.

- Vi har selvfølgelig haft nogle store overvejelser omkring det, men vi er rimeligt afklarede med beslutningen. Vi er overbeviste om, at det er det bedste for os, siger han.

Certificeringen til landets bedste volleyrække er en kombination af både det sportslige niveau og klubbens faciliteter. Og selvom holdet i år er det bedste i 1. Division Vest, og derfor på papiret ville være lige så oplagt som oprykker som vinderen af øst-rækken, er valget taget med henblik på, at være endnu stærkere næste år.

- Som klub er vi ikke klar til at tilbyde de faciliteter, vi skal. Men jeg er heller ikke sikker på, at truppen er klar til det. Vi har to spillere, der rejser væk, og så har vi mange piger, der er på vej frem, men ikke er helt klar endnu. Derfor vælger vi at tage et skridt tilbage, for at vi for alvor kan tage et par skridt frem, siger Preben Dahlgaard.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst