Nej tak til køb af statslige bygninger

Økonomiudvalget mener, at kommunen skal takke pænt nej tak til at købe den tidligere retsbygning i Hjørring på Amtmandstoften 1 og nærpolitiets bygning i Hirtshals i Svinget 9.

Amtmandstoften 1 (i baggrunden) er blandt bygningerne kommunen er blevet tilbudt at købe af staten.Foto: Henrik Louis

Amtmandstoften 1 (i baggrunden) er blandt bygningerne kommunen er blevet tilbudt at købe af staten.Foto: Henrik Louis

Staten har tilbudt dem til kommunen på almindelige markedsvilkår. Politikerne har imidlertid besluttet ikke at arbejde videre med disse overvejelser. Hjørring Kommune er allerede i gang med at sælge en stor del af sine kommunale bygninger. Byrådet har besluttet at sælge en stor del af de kommunale bygninger i erkendelse af, at kommunen ikke nødvendigvis er den bedste til at få mest muligt ud af bygningerne. Amtmandstoften og Svinget 9 sættes til salg, fordi man i Hjørring har bygget den nye retsbygning på Skt. Knuds Park 8 (ved det tidligere Nestlé) og Nordjyllands Politi i stedet vil leje kommunale lokaler til nærpolitiet i Hirtshals. Slots- og ejendomsstyrelsen oplyser, at de to statslige ejendomme vil blive solgt gennem det statslige ejendomsselskab Freja, når kommunen har givet officielt besked.