Nej tak til ny storkommune

Lokalpolitik 9. september 2004 06:00

STRUKTURREFORM: Mange borgmestre er gået i selvsving om at gøre deres kommuner til storkommuner. De tror at stort er godt, og at det bare bliver bedre og billigere. Det er der vist ikke mange, der tror på. Hvorfor må det ikke komme til en folkeafstemning? Men som nogle politikere siger, det er os der bestemmer, sikken en arrogance. Politikerne tror også, at de får vækstcentre, når de får lavet deres kæmpe kommuner, det er der vist heller ikke mange, der tror på, men en ting er sikkert, det bliver meget dyrt, cirka 100 millioner kroner siger eksperter. Men hvorfor skal vi gentage andres dumheder. Jeg ved, at Holland har dårlige erfaringer med at lave store kommuner. Norge advarer mod sundhedsreformen, andre lande er gået tilbage til mindre kommuner, og de siger, at stort er skidt. Jeg vil slutte med at citere Kim Møller Laursen, afdelingschef i ledernes hovedorganisation: Kommunereformen vil vende op og ned på den måde skat, amt og kommune hidtil har været organiseret på, og vores undersøgelser viser, at der er en betydelig risiko for, at man ikke når de ønskede resultater.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...