EMNER

Nej til afstemningscirkus om tronfølgerloven

FOGH: Det er dog utroligt, som statsministeren har behov for at markere sig med de rigtige meninger om alting. Nu er det den kvindelige arvefølge til tronen, han vil have en afstemning om. Til jeg ved ikke hvor mange millioner. Gad vist hvor megen debat, der overhovedet kan blive om den sag? Det bliver en farce. Især da det her jo handler om noget, der meget vel kan ligge mindst 50 år ud i fremtiden, før det bliver aktuelt. Hvor mange af os ville overhovedet bruge tid på at stemme om noget så - trods alt - ret betydningsløst? Nej, gem den afstemning, til vi engang alligevel skal have ændret i Grundloven, om det bliver om 5 eller 25 år, så kan vi slå to fluer med et smæk, og så kan der måske endda blive en substans at debattere om i de ting, partierne ønsker at ændre i en ny Grundlov. Men en isoleret afstemning om tronfølgen, det er dog tidsspilde og principrytteri af værste skuffe.