EMNER

Nej til at ændre Gartnervænget

FJERRITSLEV:Andelsboligforeningen Park Allé, der består af de 18 nye lejeboliger ved Lystanlægget i Fjerritslev, vil gerne have navnet på den nye vej til boligerne lavet om. Fjerritslev Kommune besluttede i fjor at kalde den Gartnervænget, men det vil andelsboligforeningen gerne have lavet om til Søparken, fordi det minder mere om boligforeningens navn. Imidlertid siger teknisk udvalg nej. - Vi laver ikke om på vejnavne i tide og utide, bare fordi nogen ønsker det, siger teknisk udvalgs formand Niels Jørgen Godiksen (V).