Brønderslev

Nej til at lukke Elmehøj

Lokalt byrådsmedlem er imod forslaget

Ø. BRØNDERSLEV: Det lokale byrådsmedlem, Ole Jespersgaard (S), vil ikke være med til at lukke plejehjemmet Elmehøj i Ø. Brønderslev.

- Vi har lige nedlagt to plejehjem - i Flauenskjold og Asaa. Vi kan da ikke fortsætte med at lukke plejehjem.

- I Ø. Brønderslev har vi et velfungerende plejehjem og en dygtig plejehjemsleder. Elmehøj løber fint rundt.

- Det er som om, at der er en tendens til, at alt skal være så stort. ”Big is better”, hører vi hele tiden.

- Men man har ikke kunnet bevise det. Hvis man bliver ved med at centralisere inden for en række områder, får man byer, der dør.

- I dag har vi i Ø. Brønderslev en by, hvor det er let at sælge byggegrunde, og det er en by med udvikling.

- Vi skal gøre noget, for at holde liv i byerne, i landsbyerne og på landet. Det er vigtigt for mig.

- Hvis vi lukker alt i de mindre byer, risikerer vi, at skole og købmand lukker, og til sidst dør byen.

- Vi har set denne udvikling i Hallund. Det er umuligt at sælge hus og komme fra byen. Det er en trist situation.

- Man skal huske på, at vi, der bor i oplandet, også betaler skat.

Ole Jespersgaard fortæller, at det seneste, der er kommet frem, er, at ventelisterne stiger igen.

- Hvad spares der ved at lave et plejehjem om til et misbrugscenter.

- Jeg synes, at det er en kedelig udvikling, at alt skal være så stort, og alt skal centraliseres.

- Men den udvikling er båret af dem, der bestemmer.

- Men hvad er der tilbage, hvis man fjerner alt fra byerne, siger Ole Jespersgaard med bekymring.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst