Morsø

Nej til at støtte Backstage-projekt

Afslag på tilskud på 50.000 kr. fra De Frie Kulturmidler

Backstage, der har lokaler i Frivilligcentret i Støberigården, ønsker at lave et stort arrangement for unge i foråret. Arkivfoto

Backstage, der har lokaler i Frivilligcentret i Støberigården, ønsker at lave et stort arrangement for unge i foråret. Arkivfoto

NYKØBING:Backstage, der er et samtale- og rådgivningstilbud til unge, har søgt om et tilskud på 50.000 kroner fra De Frie Kulturmidler til et arrangement for unge. Det har børne- og kulturudvalget i første omgang sagt nej til.

Ifølge ansøgningen skal arrangementet foregå i foråret i år og sætte fokus på livet som ung. Planen er at inddrage unge på blandt andet uddannelsesinstitutioner og give de unge en mulighed for at udtrykke sig, både med ord og også mere kunstnerisk.

- Vi har sparket ansøgningen fra Backstage lidt til hjørne, for vi er jo i kommunen i fuld gang med at få lavet en ungepolitik, og så vil det måske være dumt at sætte flere spor i gang samtidig. Så kan man godt risikere at få tingene blandet lidt sammen, siger udvalgsformand Tore Müller (S). Han tilføjer:

- De får altså ingen penge nu, men de kan jo altid komme igen på et senere tidspunkt.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst