Aså

Nej til autocampere

En havn er til både, lyder det fra Naturstyrelsen

Flauenskjold har en autocamperplads. Arkivfoto: Kurt Bering

Flauenskjold har en autocamperplads. Arkivfoto: Kurt Bering

ASAA:Både hører hjemme i en havn, men det gør autocampere ikke. Naturstyrelsen har sagt nej til en autocamperplads i Asaa med den begrundelse, at autocampere ikke udgør havneformål.

Naturstyrelsen vil heller ikke dispensere fra disse regler.

Brønderslev Kommune har ellers talt for en autocamperplads for at komme den ulovlige campering på Asaa Havn til livs.

Naturstyrelsen peger på, at der er en campingplads i Asaa. Og der er under én kilometer fra Asaa Camping.

- Det forhold har Naturstyrelsen lagt vægt på, fortæller sagsbehandler Annemette Andersen.

Annemette Andersen oplyser videre, at et ja til en autocamperplads kan danne præcedens. Hun oplyser, at langt de fleste havne er beliggende i en by, men det ændrer ikke ved Naturstyrelsens holdning.

Brønderslev Kommune har på vegne af Asaa Havn og Asaa Camping søgt om autocamperplads til 8-10 køretøjer.

Det areal, der er peget på, anvendes om vinteren som oplagsplads for både.

Asaa Havn og Asaa Camping har valgt en plads, der er afskærmet af bygninger, så den kun i begrænset omfang være synlig i området. Kommunen er endda parat til at opstille et hegn.

Formand for miljø- og teknikudvalget, Mikael Klitgaard (V), beklager afslaget.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst