Boligøkonomi

Nej til boliglån på landet

Se her, hvor der er givet afslag på realkreditlån i Nordjylland

Ved at lave en rundringning til ejendomsmæglere over hele Nordjylland har NORDJYSKE afsløret, at der i mindst 50 forskellige landsbyer er givet afslag på realkreditlån. Se på næste billede, hvilke byer der er tale om.Foto: Bent Bach
Ved at lave en rundringning til ejendomsmæglere over hele Nordjylland har NORDJYSKE afsløret, at der i mindst 50 forskellige landsbyer er givet afslag på realkreditlån. Se på næste billede, hvilke byer der er tale om.Foto: Bent Bach Bent Bach

Opdateret 01. juli 2013 kl. 10:53

NORDJYLLAND: Drømmer man om et hus på landet, skal man ikke regne med at få et realkreditlån. Og det er selvom, at mange trængte landsbyer skriger på tilflyttere.

Det skriver NORDJYSKE Stiftstidende.

I 50 forskellige landsbyer i Nordjylland er der givet afslag til potentielle boligkøbere, der har søgt om et boliglån. Det viser en undersøgelse, NORDJYSKE har lavet.

Det er ofte prisen, der er det sprængende punkt, når huskøbere henvender sig til realkreditinstitutterne.

- Det er mit indtryk, at hvis prisen er under 500.000, så kan der ikke gives lån, siger Hanne Merethe Nygaard fra EDC Danebo i Dronninglund.

Medvirker til forfald

Hos Dansk Byplanlaboratorium har man også bemærket, at der gives afslag på realkreditlån i landdistrikterne.

- Det er et problem, fordi det medvirker til, at landsbyerne forfalder, og så stavnsbinder det praktisk talt de folk, der gerne vil flytte, siger direktør Ellen Højgaard.

Realkredit Danmark afviser

Hos Realkredit Danmark afviser underdirektør, Michael Hermansen, at man opererer med en ufravigelig grænse, men han erkender dog, at de er særligt forsigtige, når der er tale om en billig bolig.

- Vi ved erfaringsmæssigt, at vi løber en større risiko, når vi låner ud til en billig ejendom. Derfor er det naturligt, at vi har et ekstra sæt øjne på, når vi vurderer de sager, siger Michael Hermansen.

Landsbyerne har også andet at slås med end afslag fra realkreditinstitutterne. NORDJYSKE Stiftstidende skriver i dag, at Hjørrings borgmester, Arne Boelt, er enig med flere eksperter i, at det er på tide, man begynder at lukke landsbyer i Danmark.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden