Sæby

Nej til dobbelthuse på Henrik Ibsensvej

SÆBY:Økonomiudvalget har sagt blankt nej til at ønske fra Stenhøj Helårshuse ApS. Firmaet ønskede at opføre to dobbelthuse på Henrik Ibsensvej 35 og 37. De to grunde er på godt 700 kvadratmeter stykket, og ifølge ansøgningen ville firmaet opføre fire boliger på 98 kvadratmeter med tilhørende carporte og redskabsrum. Men økonomiudvalget ønsker ikke dobbelthuse på Henrik Ibsensvej. - Vejen har karakter af en almindelig villavej med fritliggende parcelhuse. Hvis der opføres dobbelthuse vil byggeriet i området fortættes, og vejens karakter vil ændre sig. Det ønsker vi ikke, siger borgmester folmer Hansen (V) som begrundelse for afslaget.