Nej til døgnapotek

Staten afviser ønske fra Jammerbugt - borgerne må tage til Aalborg

Mariann Stenholm
Politikerne i Jammerbugt havde håbet at få grønt lys til et døgnåbent apotek i Brovst, tæt ved det nye sundhedshus. Det bliver der ikke noget af, fastslår Sundhedsministeriet. Arkivfoto: Michael Koch
Aalborg 1. september 2009 07:00

Politikerne i Jammerbugt Kommune kan godt skyde en hvid pind efter ideen om et døgnåbent apotek i Brovst, eller andre steder i kommunen for den sags skyld. Den øverste myndighed på området, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, har meddelt, at ønsket afvises, fordi det er en meget omkostningstung løsning. Af samme grund er der kun 11 døgnåbne apoteker i hele landet, og de er alle placeret i større byområder, bl.a. Aalborg. - Borgerne i Jammerbugt Kommune har altid mulighed for at købe receptpligtig på Budolfi Apotek i Aalborg, fastslår ministeriet. Politikerne havde ønsket et døgnåbnet apotek i forbindelse med sundhedshuset i Brovst, men det bliver der altså ikke noget af. Tvært i mod, apoteket i Brovst bliver nedgraderet til at være en filial af Aabybro Apotek. På samme vis bliver Fjerritslev Apotek en filial af Svane Apotek i Thisted, når apoteker Mogens Elgaard går på pension næste sommer. Der vil stadig være samme åbningstider og udvalg i medicin, men de to apoteksfilialer får ikke egen fastansat farmaceut.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...