Nej til euro-topmøde

{ BERLIN: Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, siger kategorisk nej til et krav fra Frankrig om at indkalde euro-landenes stats- og regeringschefer til topmøde for at drøfte politikken omkring EU¿s fælles mønt. Merkel understregede tirsdag, at Den Europæiske Centralbank ECB¿s uafhængighed er af ¿helt afgørende betydning¿ for Tyskland. - Euro-gruppen hører hjemme hos finansministrene. Hvis det ændres, vil der være en øget risiko for splittelse, så jeg ser intet behov for en ny struktur, sagde hun på en pressekonference i Berlin. Den franske præsident, Nicolas Sarkozy, har gentagne gange krævet euroen drøftet på topplan i EU. Trods uenigheden på euro-området roste kansleren Sarkozys samarbejdsevner./ritzau/dpa