Nej til facade i western-look

Et bjælkehus midt i gågaden harmonerer ikke med planlægningen for området

Jens Fogh-Andersen
Fort Indian i Storegade brændte i august. En ansøgning om at genopføre huset som et rundtømmerhus har fået afslag. En ny facade skal falde ind i det eksisterende gademiljø.Arkivfoto: Peter Mørk
Lokalpolitik 25. oktober 2011 20:30

Skal der bygges nyt i western-look, må det blive indvendigt. Sådan er beslutningen for Thisted Kommunens udvalg ofr miljø og teknik, som på ugens møde behandlede et ansøgning om at genopføre "Fort Indian" i Storegade efter en brand i midten af august. Tanken var at rive det eksisterende byggeri ned og erstatte det med et 133 kvadratmeter stort hus opført i rundtømmer. - Vi siger "nej" til ansøgningen. Et bjælkehus midt i gågaden vil være på tværs af planlægningen for området. Skal der bygges nyt, må facaden laves, så den passer naturligt ind i gadebilledet, og det er ikke tilfældet med et bjælkehus, siger udvalgsformand Henning Holm (S). Han understreger, at udvalget ikke vil blande sig i, hvordan et nybyggeri indrettes indvendigt. - Det kan sagtens være i western-stil, bare facaden opføres i harmoni med de øvrige facader i gågaden, siger udvalgsformanden.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...