Nej til formuereguleret brugerbetaling

Ældreforhold 1. april 2011 06:00

SKAT: 26.3. var der i NORDJYSKE en artikel fra KL-delegeretmødet i Aalborg. Formanden for KL, Jan Trøjborg (S), efterlyste mere brugerbetaling. Det blev afvist af Bertel Haarder (V) og Nick Hækkerup (S), tilsyneladende af valgtaktiske grunde. KL's næstformand, Erik Fabrin (V), tolkede ikke afvisningen som total og vurderede, at det vil se anderledes ud efter valget. Det kender jeg desværre alt for godt. Der siges noget før valget og gøres noget andet efter valget. Det undrer mig, at vælgerne ikke husker så godt, men lader sig besnære af de samme politikere igen og igen! Vi må huske, at den daværende SR-regering i 2000 arbejdede på at få indført en indkomst- og formuegradueret brugerbetaling på hjemmehjælp. Men drillerier fra andre partier forpurrede det heldigvis. Så sent som i sidste uge foreslog De Radikale, at velhavende ældre selv betaler for hjemmehjælp. Det kalder jeg skat på sygdom. Det er formueskat opkrævet hos den del af de rige, som har brug for hjemmehjælp. Hvor er solidariteten fra os raske? Så hellere formueskat for alle rige. Også ved et borgerligt flertal efter valget skal vi være på vagt. De Konservative har gentagne gange fremført synspunkter om indtægtsregulering af offentlige ydelser som f.eks. børnepengene. Det er de eneste penge, som følger barnet. Det gør desværre ingen af kommunens sparede udgifter, hvis forældrene selv klarer børnepasningen. De Konservative vil derved søge at frigøre penge til at sænke topskatten. Hvad hjælper det at sænke topskatten, hvis pengene ad snirklede veje skal hentes fra de samme personer? Dog ikke fra de raske rige og dem uden børn. Kun fra de syge og fra dem, der har børn. Jo flere børn, jo mere rammes de. Hvad med den ekstra administration, det vil kræve? Hvad hjælper det at tale om varme hænder og mindre administration, hvis ens forslag har den modsatte virkning? Hvordan skal sagsbehandlerne fastsætte det rigtige indtægtsgrundlag til beregning af brugerbetalingen og ydelsen? Er det den personlige nettoindtægt, efter at de velhavende har foretaget afskrivninger og andre fradrag? Hvad så, når forskudsskemaets nettoindtægt senere viser sig ikke at passe? Så skal vel alle de indtægtsafhængige brugerbetalinger og offentlige ydelser det forløbne år efterreguleres? Velfærds- og skattesystemet er allerede temmelig uoverskueligt. Hvem kan svare på, hvor meget en person med en indtægt på f.eks. 240.000 kr. får ekstra til sig selv ved at tjene ekstra 100 kr.? Ud over skatten skal de 100 kr. fratrækkes regulering i boligsikring, i dagplejeudgifter, i tilskud til børn på efterskole m.m. Måske er restbeløbet helt væk? Hvis en ny borgerlig eller socialistisk regering efter valget finder på yderligere indkomstafhængige ydelser eller brugerbetalinger, kan det ende med, at vi har borgere, som mister penge ved at tjene 100 kr. mere! Det må bare ikke ske. Hvis jeg kommer i Folketinget ved valget, vil jeg med vedholdenhed og saglige argumenter kæmpe imod indtægts-/formueregulering af brugerbetaling og offentlige ydelser. Kristendemokraterne siger nej til en skjult skat på sygdom og på børn.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...