Nej til gokarts i Hobro

Naboer protesterer mod små gokarts på Køreteknisk Anlæg.

Naboerne følte sig voldsomt generet, da der sidste efterår blev kørt ”drifting” på Køreteknisk Anlæg i Hobro. Nu frygter de permanente støjgener, hvis der skal køres med små gokarts på anlægget. Arkivfoto: Henrik Bo

Naboerne følte sig voldsomt generet, da der sidste efterår blev kørt ”drifting” på Køreteknisk Anlæg i Hobro. Nu frygter de permanente støjgener, hvis der skal køres med små gokarts på anlægget. Arkivfoto: Henrik Bo

HOBRO:Det vækker ikke større begejstring i omgivelserne, at ejerne af Køreteknisk Anlæg har søgt om tilladelse til kørsel med små gokarts på anlægget i Hobros sydlige udkant, skriver NORDJYSKE Stiftstidende tirsdag.

Natur- og miljøforvaltningen i Mariagerfjord Kommune har således modtaget indsigelser både fra de nærmeste naboer på Gettrupvej og fra villakvartererne på den anden side af Langelandsvej mod ideen.

Begge steder frygter man at blive generet af støjen fra de små hidsige racere.

Umiddelbart vurderer kommunen dog, at gokarts godt kan rummes inden for lokal- og kommuneplan, men kørslen skal overholde de gældende støjgrænser, og reaktionerne har fået forvaltningen til at bede ejerne om yderligere dokumentation for, at støjgrænserne vil blive overholdt.

- Vi vil have et uvildigt firma til at beregne støjudviklingen, så vi står på sikker grund i forhold til en eventuel klagesag, forklarer kommunens afdelingsleder i Natur og Miljø, Poul Møller.

Støjgrænsen ligger i beboelsesområder på 45 dB om dagen og 40 dB aften/nat. I det åbne land, hvor de nærmeste naboer til Køreteknisk Anlæg er, ligger grænsen på 55 dB.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.