Lokalpolitik

Nej til Hallerne i Støvring

Der er ingen penge til Hallerne i Støvring. Sådan er indstillingen fra kultur- og fritidsudvalget til byrådet og afviser dermed de ønsker til bedre økonomi, som Hallerne i Støvring har bedt om.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Den ny hal ved Mastruphallen, i dag Arena Himmerland, betaler kommunen for at bruge tre dage om ugen. Arkivfoto: Lars Pauli

Striden står om en garantiprovision, som er løbet op i kroner og ører, fordi det tog over to år at få et lån på plads efter opførelsen af den ny hal ved den daværende Mastruphal. Bestyrelsen for hallerne, der omfatter Støvring Hallen, Stensbohallen og det der i dag hedder Arena Himmerland, mener desuden, at kommunen uberettiget har trukket udgifterne til advokat fra kommunens tilskud til hallerne og uberettiget har fratrukket den leje som Støvring Gymnasium hidtil har betalt før gymnasiet opsagde aftalen. Lille økonomi - Vi er jo et lille område i den kommunale økonomi, forklarer formanden for kultur- og fritidsudvalget, Lene Aalestrup (K), som også selv i sin tid sad i byggeudvalget for den ny hal ved Mastruphallen. Reglerne for hallerne er harmoniseret efter kommunesammenlægningen, og det mærker nogen mere end andre. - Det er hallens lån Om garantiprovisionen konstaterer udvalgsformanden, at det er hallens lån. Endelig påpeger Lene Aalestrup om lejen fra gymnasiet, at det jo hidtil har været en fordel for hallerne og at det ikke er anderledes i Støvring end for de andre haller. Man må skaffe sig indtægter på forskellig vis.