Nej til højere priser på el

Tilsyneladende har regeringen og de øvrige partier fuldstændig bøjet nakken for elselskaberne og accepterer, at de får mulighed for at sætte priserne op med et milliardbeløb for distributionen af el.

Energi 1. marts 2009 05:00

Det vil Enhedslisten ikke acceptere. Vi har derfor bedt om en redegørelse for konsekvenserne af de lovændringer, regeringen nu foreslår. Meget tyder på, at elforbrugerne skal betale for at gøre DONG parat til salg. Det er naturligvis uacceptabelt, at regningen for regeringens privatiseringsfelttog skal betales af forbrugerne. Jeg opfordrer derfor Socialdemokraterne, SF og De Radikale til at sadle om og i stedet tage udgangspunkt i et forsvar for forbrugernes interesser. Det vil også betyde, at ideerne om at sælge DONG må droppes. Baggrunden for de truende stigninger på elpriserne er den meningsløse privatisering og liberalisering af et område, hvor der findes et naturligt monopol. I stedet burde el- distributionsnettet ejes af forbrugerne eller det offentlige og prisen fastsættes efter ”hvile i sig selv princippet”.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...