Nej til højere skat på boliger

Så er årets anden vismandsrapport udkommet. Og igen foreslår vismændene en skattereform, hvor skatten på arbejde nedsættes, og boligskatten hæves.

Og igen siger Venstre klart nej. Skattestoppet er fast og urokkeligt. Og det bliver det ved med. Der er mange gode grunde til, at Venstre ikke vil lave skattereformer, der giver med den ene hånd og tager igen med den anden. Heller ikke, når det gælder boliger. Lad mig blot nævne fem af de vigtigste grunde. For det første: Skattestoppet giver tryghed og vished for alle borgere – og har gjort det nu i over fem år. Og det kun fordi det netop er klokkeklart og fast. Skattereformer rammer altid en masse borgere på pungen, og så er trygheden og visheden væk. Hvis man hæver boligskatten og anvender pengene til lavere skat på arbejde, bliver det pensionister i ejerboliger, der skal betale regningen. Det er der ikke meget tryghed ved. For det andet: Netop i en tid med stigende usikkerhed på boligmarkedet, er det vigtigt, at politikerne ikke leger med danskerne som forsøgskaniner i ellers velmente akademiske forslag. Abstrakte og teoretiske økonomiske effekter er ikke til megen nytte for f.eks. de mange førstegangskøbere, der kan risikere at skulle gå fra hus og hjem, hvis vi igangsætter et kollaps af boligmarkedet. For det tredje: Reelle skattelettelser er den bedste vej til øget arbejdsudbud. Vismændene ønsker at øge udbuddet af arbejdskraft. Det gør vi også. Derfor har vi gennemført mange initiativer, der giver flere hænder. Men om skattelettelser, der gives med den ene hånd og tages igen med den anden, får danskerne til at arbejde mere, tror jeg ikke på. For som Finansministeriet har påpeget, så medregner vismændene jo alene arbejdsgevinsten ved den lavere indkomstskat og ser helt bort fra arbejdstabet ved den højere boligskat. For det fjerde: Alle har glæde af skattestoppet. Skattereformer, der sælges som mere sociale, er som regel det modsatte. Tag f.eks. De Radikale, der ønsker en stor skatteomlægning med højere skat på bolig – bl.a. med henvisning til vismændene. Det, mener De Radikale, er mere socialt retfærdigt. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har dog beregnet, at de 20 pct. med laveste indkomster kommer til at betale mere i skat til gavn for dem med højeste indkomster, som får store besparelser ved De Radikales forslag. Det skal man vist være radikal for at kunne se det sociale i. For det femte: Historien viser, at skattereformer altid fører til stigende skatter og afgifter. Aldrig til lavere skatter og afgifter. Og så vil jeg lige minde om, at selv om skattestoppet er urokkeligt, når det gælder om at sætte skatten op, er det ikke urokkeligt, når det gælder om at sætte skatten ned. I de fem år med skattestop har vi sænket skatten på arbejde med 10 mia. kr. og taget initiativ til i alt 77 forskellige skattelettelser. Det, eneste vi ikke gør, er at sætte skatten op.