Nej til korstog

Som en god ven engang sagde, så befinder vi os ikke i minderne, men i gentagelserne.

Således også cand. psych. Ruth Bering, der i et indlæg "Forbigået i tavshed" (11.6.) fremsætter en række udokumenterede påstande om masseindvandringens økonomiske konsekvenser. Det har hun tilsendt overtegnede med samt en række kopier, der skulle dokumentere den snarlige islamisering af Danmark og den øvrige vestlige verden. Det er spændende papirer, hvis man finder manipulation af statistikker, særligt udvalgte uddrag af diverse muslimske lederes udtalelser og sammenligning af usammenlignelige størrelser interessante. Hun er tilsyneladende engageret medlem af Foreningen Dansk Kultur til værn af Grundloven af 1953, der er ledet af endnu en præst, der mener sig forpligtet til at værne om dansk kultur. Både Ruth Bering og den omtalte præst er uddannede akademikere, der må formodes at være i besiddelse af indsigt i statistikker og tekstanalyse. Det er derfor højst overraskende, at de skrifter, de kolporterer, er så fulde af fejl og udokumenterede påstande samt sammenligninger, der råber til himlen om enten manipulatoriske hensigter eller uvidenhed om simple sammenhænge. Et af skrifterne påstår, at indvandringen koster os over 100 milliarder kroner årligt, så der må spares på sygehuse, børnehaver, ældre, skoler, veje og kultur. Som dokumentation heraf indeholder pamfletten uddrag af avisartikler, tv-udsendelser, politikerudtalelser og statistikker, der tilfældigvis lige kan bruges til at få regnestykket om de 100 milliarder til at gå op. En anden pamflet påstår hemmeligholdte EU-aftaler med 10 asiatiske og nordafrikanske lande. Også her består dokumentationen af udpluk af diverse dokumenter, der jo næppe kan være hemmeligholdte, da det er offentlige dokumenter, der oven i købet i pamfletten er henvisninger til. Ruth Bering må derfor have været fraværende ved statistikundervisningen, og man må stille spørgsmål ved hendes analytiske evner, når hun lægger navn til de omtalte skriverier. I indlægget (11.6.) strammer hun den yderligere. Den dokumentariske teknik er den samme. Der er uddrag af diverse udtalelser fra ikke nærmere bestemte økonomer, og påstanden er nu strammet yderligere op, så det nu ikke kun koster os 100 milliarder, men snarere 150 milliarder. Kendte højrepopulister bruges som dokumentation for velfærdsstatens sammenbrud og sammenbruddet af den europæiske kultur. Endelig er der beskrivelser af situationen i en række europæiske lande, og den får ikke for lidt. Muslimerne i Sverige er f.eks. årsag til, at landet ikke længere er særligt velstående og da slet ikke trygt. Selv Asger Aamund bliver anvendt som dokumentation med henvisning til en artikel i Berlingske Tidende, hvor han peger på den strukturkrise, vi også befinder os i. Han harcellerer over, at vi alle sammen er udnævnt til svage grupper, der har krav på et sugerør i statskassen. Han nævner ikke med ét ord, at det har noget med muslimer at gøre. At Ruth Bering også er ude i et politisk ærinde, ses i henvisningen til Helle ThorningSchmidt og Villy Søvndals parløb. At Bering og andre forsøger at koble manipulerede udsagn om islamisme og politik er jo ikke noget nyt. Det hører til dagens uorden. Det interessante er dog at få afklaret, at der bag manipulationerne, ligger religiøst motiverede ideer, som den egentlige årsag til den energiske indsats for at få os til at tro, at verdens undergang er forestående, eller i hvert fald den vestlige kultur. At man fortsat tror, at Islam er det store problem, er lidt morsomt, taget i betragtning, at både hinduisme og budisme omfatter betragteligt større befolkningsgrupper, det kunne være mere nødvendigt at følge, og set i en økonomisk sammenhæng, så er muslimske lande så svage, at de ikke udgør nogen reel trussel, hverken økonomisk eller kulturelt. Så skal vi nu ikke slippe korstogstanken og bevæge os ind i nutiden, så vi kan komme til at beskæftige med virkeligheden.