Nej til LO-job-centre

KØBENHAVN:Formand for Kommunernes Landsforening (KL), Erik Fabrin (V), siger nej til et forslag fra LO om at overtage betjeningen af de forsikrede ledige i jobcentrene. Afvisningen kommer efter, at LO foreslår at oprette partnerskabsaftaler med mindst 30 kommune. LO’s a-kasser vil så overtage alle opgaver omkring samtaler, jobformidling og jobplaner for de forsikrede ledige i de første ni måneder. - Jobcentrene har overblik over de ledige og jobåbninger i alle brancher. Derfor er det godt, at det er jobcentrene, der står for at skaffe alle de ledige i job - uanset hvilken a-kasse de måtte være medlem af, siger Erik Fabrin /ritzau/