Skagen

Nej til naturcentret

SKAGEN:Biograffforeningen i Skagen håber fortsat på at finde lokaler, så der måske om et års tid kan åbnes biograf i byen. Foreningen havde håbet på, at salen i Jensens Bøfhus blev købt til såvel teater som biograf, men den handlen gik i vasken, da bøfhuset ikke ønskede at sælge. - Vi håber stadig på, at gymnastiksalene på Kappelborgskolen kan bygges om og indrettes til biograf, men det er jo en politisk beslutning. Vi håber også på andre lokaler i byen, men vi har slet ingen planer om at lave biograf på Skagen Odde Naturcenter. Centrets biograf er for lille, og det er for langt væk fra byen, så det bliver ikke aktuelt, siger den fungerende formand Lise Skou. Biografforeningen konstituerer sig senere efter generalforsamlingen forleden.