Østergårde

Nej til nybyggeri

Faldefærdig ruin på landet må ikke erstattes af nyt parcelhus

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Hobrovej 75 ligger på den "forkerte", ubebyggede side i Østergårde og derfor i landzone. Da huset, som i sin tid blev godkendt som beboelse, har ligget tomt i 15 år, hindrer treårsreglen, at der kan bygges et nyt parcelhus på grunden. Foto: Henrik Bo

Hvis du har et forfaldent hus liggende på landet, og du gerne vil bygge et nyt hus på grunden, skal du højst lade det gamle hus stå tomt i tre år. Ellers får du nemlig afslag fra kommunen. Den lektie har Rasmus Holger Jensen i udkanten af landsbyen Østergårde lært. Han bor på Hobrovej 92 og har i årevis ejet et stykke jord på den anden side af landevejen - på Hobrovej 75. Indtil 1993 var et lille bondehus på grunden beboet. Kun ydervægge af en faldefærdig ruin står tilbage. Her vil sønnen Verner Jensen gerne opføre et nyt parcelhus på tomterne. Men det må han ikke. Mariagerfjords udvalg for teknik og miljø afviser nemlig at give en landzonetilladelse med henvisning til Lov om Planlægning. Den lov skal hindre enlige beliggende huse i det åbne land. Huse hører til i byer/landsbyer. Men Søren Schnack (V), Norup, der sidder i udvalget for teknik og miljø, føler, at man gør Rasmus Holger Jensen uret i denne sag. - Kommunen bør forpligtes til at oplyse, at man fortaber sin ret til at bygge et nyt hus tre år efter, at det gamle har stået tomt, siger Søren Schnack med afsæt i forløbet af sagen om Hobrovej 75. jesper.poulsen@nordjyske.dk LÆS også NORDJYSKE