Nej til nye vindmøller i Ryå - men miljøministeren har det sidste ord

Selv om politikerne i Brønderslev ikke vil have flere vindmøller i Ryå, så er det miljøministeren, der har det sidste ord.
arkivfoto

Selv om politikerne i Brønderslev ikke vil have flere vindmøller i Ryå, så er det miljøministeren, der har det sidste ord. arkivfoto

BRØNDERSLEV:Nej, nej og atter nej. Politikerne i Brønderslev Kommune vil ikke have en ny vindmøllepark i Ryå Øst. Men derfor kan det sagtens blive virkelig alligevel, forklarer borgmester Mikael Klitgaard (V). - Vi har sagt nej. Men der kan så komme en sag efterfølgende som gør, at vi måske ikke får lov at bestemme, siger han. Det er det tidligere Nordjyllands Amt, der siden 2005 har presset på for at få etableret en vindmøllepark i Ryå Øst. Og selvom først byrådet i den gamle Brønderslev Kommune, senere Planlægning- og Udviklingsudvalget og nu også økonomiudvalget i den nye kommune har sagt nej til planerne, så er det i sidste ende miljøministeren der bestemmer. - Miljøministeren har ret til at bestemme, hvor der skal etableres vindmøller. Men nu har vi gjort vores og så er det op til ministeren, fortæller borgmesteren. Politikerne har sagt nej til planerne, fordi de mener, at det vil være til stor gene for borgerne i området.