Nej til nyt svinebrug
39 beboere i boligkvarter siger nej til landbrug tæt på boliger
BRØNDERSLEV: Beboere på Peter Heises Kvarter i Brønderslev er utilfredse med, at de kan blive nabo til en landbrugsejendom.
De har klaget til Brønderslev Kommune over planerne om at tillade, at der bygges en landbrugsejendom på stedet.
39 ejendomme og to grundejerforeninger står bag klagen.
Det areal, der er tale om, har siden 1985 både i kommuneplan og i byplanvedtægt været udlagt til åben-lav boligbyggeri.
- Vi har alle i forbindelse med vores grundkøb haft tiltro til, at der skulle bygges boliger på stedet, påpeger beboerne i Peter Heises Kvarter.
I 2004 overvejede Brønderslev Kommune at føre arealet tilbage til landzone, men opgav dengang på grund af risiko for erstatningskrav fra ejeren.
Nu ønskes arealet så igen ført tilbage til landzone.
- Det ser ud til, at det hen over hovederne på borgerne, lykkes denne gang. Og endda uden risiko for muligt erstatningskrav fra ejerens side.
Det undrer beboere i Peter Heises Kvarter, at den kommende ejer er ”lovet”, at han kan få landzonetilladelse til opførelse af en landbrugsejendom.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.