EMNER

Nej til oplyst enevælde i S

Så kom Helle Thorning-Schmidt valsende ind fra højre (i bogstaveligste forstand!) og satte sig tungt i Socialdemokratiets lederstol. Hvad hun står for politisk, ved ingen. Hendes kampagne for at blive valgt har været styret af form frem for indhold. "Slut med topstyring", sagde hun, da hun var blevet valgt.

Dagen efter startede dét, hun kalder generationsskifte – jeg kalder det udrensning, i en dimension, der ville have imponeret selv Stalin. Førstehåndsindtrykket af hende, viser en partileder, der kun vil omgive sig med rygklappere og folk, der har stemt på hende. Hun tåler tilsyneladende ikke kritik, men realistisk set: Hvis man ikke kan tåle kritik, er posten som formand for Socialdemokratiet nok ikke den mest ideelle. Det behøver man vist ikke at have siddet i EU-parlamentet i fem år for at regne ud! Da hun begyndt sin udrensning, slog det mig at hun åbenbart aldrig havde set filmen "The Godfather", for så ville nu måske have erindret Don Corleones hovedprincip: Hold dine venner tæt til dig, men dine fjender endnu tættere. Tværtimod ruller hovederne på hendes "fjender" lystigt, senest måtte Bjarne Laustsen se sig fyret i en fjernsynsudsendelse på DR 2! Sikken en professionel start! Hans forbrydelse består i: 1. Han har støttet Frank Jensen. 2. Han har talt Thorning-Schmidt imod. 3. Han har forsvaret dén politik, Socialdemokratiet har vedtaget. Hvis Socialdemokratiet ender med at være et parti, hvor man ikke må være uenige med formanden, kommer det til at stå skidt til, og set fra et nordjysk synspunkt er Bjarne Laustsens exit fra ordførerposten et stort tab, for han har aldrig forsømt en lejlighed til at tale Nordjyllands sag. Thorning-Schmidt har forlangt, at folketingsgruppen skulle udfylde skemaer om deres kompetencer og interesseområder – enten er det mere spil for galleriet, eller også er det et udtryk for hvor lidt forstand, hun har på landspolitik. Dét vil tiden vise!