Lokalpolitik

Nej til særordning for minihal

Lokalt engagement i en hal er ingen grund til differentieret pris for brug

Minihallen i Hillerslev er opført i kraft af et stort lokalt engagement - både økonomisk og også når det gælder frivillig arbejdskraft. Men det er ikke tilstrækkeligt til at sikre hallen en særordning, når der skal betales gebyr til kommunen, har andre haller kan også bruge det samme argument. derfor bliver der ens vilkår for alle. Arkivfoto

Minihallen i Hillerslev er opført i kraft af et stort lokalt engagement - både økonomisk og også når det gælder frivillig arbejdskraft. Men det er ikke tilstrækkeligt til at sikre hallen en særordning, når der skal betales gebyr til kommunen, har andre haller kan også bruge det samme argument. derfor bliver der ens vilkår for alle. Arkivfoto

Når der lokalt er lagt et stort arbejde i at opføre en hal, bør det give udslag på den pris, de lokale brugere betaler for timerne i den hal, de selv har været med til at sikre opført. Det var argumentationen fra venstres Bjarne Holm, da byrådet i denne uge drøftede, om minihallen i Hillerslev kunne friholdes for et særligt timegebyr, som andre steder betales for brug af kommunale gymnastiksale. I sin argumentation understregede Bjarne Holm, at der i Hillerslev var skudt omkring 750.000 lokale kroner plus meget frivilligt arbejde i hallen, hvilket stod i misforhold til, at en opkrævning af det nye timegebyr yderligere betød en ekstra lokaleomkostning for brugerne i størrelsen 30.000 kroner årligt. Inden sagen nåede til byrådet havde den været omkring folkeoplysningsudvalget. Her var holdningen, at der ikke var basis for en særordning til Hillerslev. I kommunens børne-, familie- og kulturudvalg blev billedet mere mudret. Her var der holdninger både for at tilgodese hallen i Hillerslev og for at følge folkeoplysningsudvalgets beslutning om at lade de samme vilkår være gældende alle steder - og dermed afstå fra en særordning for Hillerslev. Borgmester Erik Hove Olesen anbefalede, at byrådet fulgte en indstilling fra økonomiudvalget, som var på linje med folkeoplysningsudvalget om ens gebyr for brug af kommunens lokaler - uanset omfanget af lokalt engagement i opførelsen. Samtidig understregede borgmesteren, at en diskussion om eventuelle ændringer i den praksis hørete mere naturligt hjemme i udvalget for børn, familie og kultur end i byrådet. Diskussionen viste, at der var stor sympati for halinitiativet i Hillerslev, men at der også var frygt for, at særregler et sted kunne udløse tilsvarende krav andre steder. - Argumentet med at der er puttet private milder i Hillerslev-projektet er rigtigt, men det samme argument kan bruges af mange andre haller og institutioner. Derfor er det svært at argumentere for en særstilling til Hillerslev, sagde Ole Christensen (S). Arne Kaspersen (V) var på linje. - Mange andre haller aldrig var blevet til noget uden lokalt engagement, sagde han, mens Mogens Kruse (SF) direkte frarådede differentiering ud fra en betragtning om, at det ville være helt umuligt at regne tingene fornuftigt ud. Henning Holm (S) stillede spørgsmål ved, hvem der skulle beregne, hvilken forening, der havde lavet mest frivilligt arbejde til gavn for en hal, mens venstres Jørgen Østerby anbefalede, at systemet fik tid til at fungere, hvorefter det kunne evalueres. - Det er ikke så meget Hillerslev, men princippet. Vi skal ikke straffe private for at gøre noget aktivt, sagde Bjarne Holm. Afstemningen i byrådet viste fuld opbakning bag økonomiudvalgets indstilling om at lade ligestillingen gælde og opkræve det samme gebyr for brug af kommunale lokaler - uanset omfanget af lokalt engagement i opførelsen