Frederikshavn

Nej til Sussi og Leo

FREDERIKSHAVN:Ingen spriritusudskænkning på stranden. Det er det klare budskab fra et enigt teknisk udvalg til Sussi og Leo, som havde søgt om tilladelse til at indrette en bar på palmenstranden. Til næste sommer, forstås. Udvalget besluttede, at forvaltningen skal udarbejde en helhedsplan for området . - Vi vil gerne nå frem til en konstruktion for hele Apholmen-området i stil med Bangsboudvalget, siger udvalgets formand, Jens Hedegaard Kristensen. Via Apholmen-udvalget skal interessenter i området - golfklubben, Rønnerhavnen og klubber derfra, campingpladsen m. fl. - have mulighed for at øve indflydelse og bidrage til områdets udvikling.