EMNER

Nej til trætte chauffører

Godik ApS får nej til nyt chaufførhotel

Chaufførhotellet skulle opføres i det tidligere Hagens Fjedre. Arkivfoto. Erik Sahl

Chaufførhotellet skulle opføres i det tidligere Hagens Fjedre. Arkivfoto. Erik Sahl

BROVST:Jammerbugt Kommune vil ikke godkende Godik Aps planer om at opføre et chaufførhotel i den gamle fjederfabrik i Brovst.Hotellet skulle bruges til overnatning af de sæsonchauffører, virksomheden hvert år hyrer til at transportere toiletter og andre produkter, der efterspørges i massiv grad i sommerperioden.

Vil spænde ben for andre

Men chaufførhotellet risikerer at spænde ben for sine naboers udvikling, mener formand for Teknisk Udvalg, Jens Chr. Golding (S).- Hvis han får lov til at have hotelvirksomhed eller lave overnatningsmuligheder, så får det indflydelse på de støjkrav, der er til andre virksomheder i området, fortæller udvalgsformanden. Jens Chr. Golding frygter, at en godkendelse af planerne for chaufførhotellet kan betyde, virksomhederne ikke vil være i stand til at sælge bygningerne eller - i værste fald - at kommunen risikerer at gå glip af flere arbejdspladser, fordi virksomhederne pålægges restriktioner.

Ønsker at tiltrække de bedste

Men Kim Godiksen er ikke tilfreds. Han har brug for at skabe de bedste forhold for sine medarbejdere og påstår i øvrigt, at det kun er et spørgsmål om meter, der afgør, om grunden kan godkendes til chaufførhotel eller ej. Og så giver det ikke mening, mener Godik-direktøren, der har brug for hotellet.- Jo bedre forhold, jeg har til mine folk, jo bedre folk får jeg.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.