Nej til udkants-Danmark

Politikere diskuterer fremtiden for udkants-områder

Niels Vestergaard Salling: - Vi ønsker at stoppe fraflytningen fra landområder.

Niels Vestergaard Salling: - Vi ønsker at stoppe fraflytningen fra landområder.

BRØNDERSLEV:Udkants-Danmark. Nej tak. Udvikling med fraflytning fra landet skal stoppes. Det siger formand for LandboNord, Niels Vestergaard Salling.

- I LandboNord har vi været tilskuere til fraflytning fra landbrugsområderne og nedlæggelse af arbejdspladser på landet og i landsbyerne.

- Den udvikling ønsker vi stoppet og vendt. Derfor er det os magtpåliggende at høre, hvad vore politikere til det kommende byrådsvalg mener og agter at gøre, siger Niels Vestergaard Salling.

Der er oplæg ved Niels Vestergaard Salling, der fortæller, hvilke og hvor mange arbejdspladser, landbruget kan tilbyde.

Michael Jensen fra Aalborg Universitet fortæller om infrastruktur set i it-briller.

Endelig vil Jørgen Folkvang, der er medlem af Landdistriktsudvalget, fortælle om forskellige tiltag, der er gjort i Aalborg Kommune.

Efterfølgende er der mulighed for at høre de forskellige spidskandidater til kommunalvalget, om, hvad de vil gøre for ikke at blive/forblive udkantskommune.

Nogle af de politikere, der har meldt sig, er borgmester Lene Hansen S), Per Clausen (Enhedslisten), Mikael Klitgaard (V), Daniel Urbaniak, Oplandslisten, Tina French Nielsen (V), Helle Bak Andreasen (V), Line Vanggaard Pedersen (K) og flere andre kommununalpolitikere.

- Der bliver lejlighed til debat, fortæller kommunikationskonsulent Sanne Holm Nielsen fra LandboNord. Fællesudvalget og LandboNord er arrangører. Der serveres ost og rødvin.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.