Nej til VK's forsøg på bestikkelse

Den høje danske arbejdsløshed har bidt sig fast. Selvom regeringen har sagt, at kurven ville knække i løbet af i år, viser prognoser nu, at det formentlig ikke vil ske før 2005. Der er tabt 45.000 jobs på to år.

Væksten er gået i nul i 2003. Danmark er et af de EU-lande, der beskæftigelsesmæssigt har oplevet den dårligste udvikling siden regeringsskiftet i slutningen af 2001. Det er de økonomiske realiteter som den borgerlige regering har forårsaget. Socialdemokratiet har gang på gang råbt vagt i gevær, og forsøgt at presse regeringen til at tage ansvar. Indtil for få uger siden var regeringens svar, at markedet ville løse alle problemer. Opsvinget var lige om hjørnet. Der var ikke brug for hovsa-løsninger. Anders Fogh udtalte i sommers, at "svagheden ved den aktive finanspolitik er, at indgrebene altid kommer for sent og i forkert dosering, for politikere er ikke gode til at træffe den rigtige beslutning på det rigtige tidspunkt". Det er i det lys, at regeringens "hovsa-pakke" skal ses. Det er da også fint med en indrømmelse af, at regeringen har taget fejl, men måden indrømmelsen falder på, viser at, de er mere bekymrede over meningsmålinger, end de er for den stigende arbejdsløshed. Regeringens beskæftigelsespakke er ganske givet udtryk for en bekymring om beskæftigelsen, men vel og mærke en bekymring for regeringens egen beskæftigelse efter næste valg. Hvis pakkens fornemmeste opgave var at afhjælpe ledigheden, ville man have valgt helt andre værktøjer. Efter regeringens udspil forstærkes opfattelsen af, at Venstre fører opinionspolitik. Godt nok er sigtet med forårspakken at afhjælpe ledigheden, men metoden man bruger udstiller regeringens reelle intentioner. Beskæftigelsesplanen er snarere en skattepakke, der giver den bedst stillede halvdel af befolkningen flere penge mellem hænderne. Studerende, arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagere, og pensionister får ikke en eneste ekstra krone til forbug. Den borgerlige regering forsøger at købe sig til magten ved næste valg ved at uddele en sand gaveregn til den bedre stillede halvdel af samfundet. Øget forbrug er og bliver den dårligste og mindst effektive måde at skaffe folk i arbejde på. Det ved finansminister Thor Pedersen (V) godt, for det har han jo selv sagt - altså lige indtil pakken blev lanceret Kun 6000 nye job er altså, hvad der ifølge regeringens egne beregninger kommer ud af den gavebod, Anders Fogh Rasmussen har oprettet, som modsvar til den seneste tids markant fald i meningsmålingerne. Dem må de 180.000 arbejdsløse så slås om. Panik-pakken koster over 9 mia. kr., hvilket svarer til, at regeringen bruger halvanden million kroner på hver eneste arbejdsplads! Fogh-regeringen vil altså have danskerne til at forbruge sig ud af den stigende ledighed. Men det er en lukket forbrugsfest kun de bedrestillede er indbudt. Værre er det, at festen udløser tømmermænd til hele befolkningen, når regningen skal betales. Det bliver vores børn og børnebørn, der hænger på regningen. Med de store nedskæringer vi har oplevet i vores skoler og uddannelsesinstitutioner, sælger VK-regeringen og Dansk Folkeparti ud af vores allervigtigste ressource: Viden og uddannelse. Socialdemokraterne vil hellere investere massivt i fremtiden end afvikle den. Vi har en plan, der sikrer investeringer for 600 mio. kr. i folkeskolen og 2 mia. kr. til uddannelse og forskning. Det er langt bedre at satse på flere offentlige investeringer, ikke mindst i forskning og uddannelse, frem for ufinansierede skattelettelser. Hvis formålet er hurtigt at skabe job og derved fremrykke det opsving, som statsministeren lovede i sin nytårstale, er det en risikabel medicin. Skattelettelsernes effekt på beskæftigelsen er langsom og usikker i modsætning til mere direkte investeringer i arbejdspladser her og nu. Investeringer i vedligeholdelse og reparationer af skoler, plejehjem, kloaknet og det slidte jernbanenet er meget hurtigere veje til at skabe beskæftigelse i en fart. Offentlige investeringer øger beskæftigelsen 4-5 gange så meget som skattelettelser. Så hvis regeringen for alvor havde beskæftigelsen som målet for sit indgreb, havde den satset langt mere på offentlige investeringer end skattelettelser. For de samme penge som regeringen bruger kunne vi med det socialdemokratiske velfærdsprogram skabe 4 gange så mange job. Arne Toft, Højmarken 16, Arden, er folketingsmedlem (S).

Breaking
Politi undersøger mistænkeligt dødsfald - en anholdt
Luk