Lokalpolitik

Nejtak til rollen som brandkorps

SEJLFLOD:Økonomiudvalget i Sejlflod Kommune ønsker ikke at påtage sig rollen som brandslukkere, hver gang alarmen går om kommende overskridelser i budgettet. - Det er ikke en frugtbar vej, først og fremmest fordi vi så altid vil være sent ude. Så i den seneste budgetopfølgning har vi i økonomiudvalget besluttet at give ansvaret videre til de enkelte udvalg. Det skal simpelthen være første punkt på ethvert møde i hvert udvalg at se på, hvordan det går med økonomien. Så bliver det diskuteret og vurderet hver gang, siger formanden for økonomiudvalget, Kristian Schnoor. Han oplyser i øvrigt, at en frygtet budgetoverskridelse på grund af merforbrug tilsyneladende ikke bliver så stor, som de dystreste skøn lod ane. - Vores prognose for overskridelsen ligger lige nu på 3,5 mio. kr. Og det er ikke mere, end vores gode, solide kassebeholdning vil kunne bære, siger borgmesteren.