Lokalpolitik

Nellemanns Venner skal mødes med Sæby Byråd

Nu haster det, hvis bestyrelsen skal gøre sig håb om at forhindre boligbyggeri

Tiden løber hurtigt også i Nellemanns Have. Foto: Carl Th. Poulsen

Tiden løber hurtigt også i Nellemanns Have. Foto: Carl Th. Poulsen

SÆBY:Skal der bygges boliger i Nellemans Have? Det spørgsmål skal politikerne i Sæby Kommune tage stilling til på byrådsmødet i august måned, så nu begynder det at haste for modstanderne af byggeriet. Nellemanns Haves Venner har indtil videre brugt en del af sommeren på at kontakte forskellige fonde med henblik på at skaffe penge til at redde haven, men på grund af sommerferien har Vennerne endnu ikke fået svar på ansøgningerne. Møde med politikere Næste skridt bliver et møde med politikerne inden byrådsmødet. Og formanden for Nellemans Haves Venner, Hanne Heilmann, håber på den måde at få vendt stemningen. Hvis ikke der kommer gode argumenter, tyder det nemlig på, at byrådet giver lov til at bygge en række boliger i området. - Vi havde et meget positivt møde med Nic. Nellemanns Fond, og vi håber den gode stemning kan fortsætte i selskab med Sæby Byråd, siger Hanne Heilmann. En unik have Formålet med mødet er at overbevise politikerne om, at Nellemanns Have er unik, og at det sagtens kan lade sig gøre at passe haven uden kapital fra et boligbyggeri. Hun erkender dog, at det bliver svært at gøre rede for den økonomiske side af sagen, fordi der ikke er kommet svar fra fondene. - Til gengæld har vi stor opbakning fra en række eksperter, blandt andet anlægsgartnere, der gerne vil støtte redningsprojektet. Samtidig stiger medlemstallet, og jeg tror, at vi inden længe når vort mål med 250 medlemmer, siger Hanne Heilmann.