Turisme

Nem vej til billige hoteller

Det er en jungle, men der er god hjælp at hente

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Når momondo har fundet hotellerne, kan man se, hvad de forskellige hotelsøgemaskiner kan sælge hotelværelset til. Og som det fremgår, kan der være stor forskel.

OVERNATNING:De fleste har hørt om hjemmesiderne hotels.com, venere.com eller måske ghahotels.com. Det er hotelsøgemaskiner - altså hjemmesider, hvor man hjemme fra sin egen computer i al fredsommelighed kan bestille et hotelværelse et eller andet sted i verden. Noget mange har fået brug for i takt med, at man via lavprisselskaberne og den hårde konkurrencen på flyområdet kan komme hurtigt og billigt ud at rejse. Men hvorfor nøjes med at bruge de hjemmesider, man lige kan huske. Hvorfor ikke bruge alle dem, der findes - og på en gang. Der findes hjemmesider, som kigger ned i en stribe forskellige hotelsøgemaskiner på én gang. Udover at man opdager, at der findes en forfærdelig masse hoteller ude i verden, finder man samtidig ud af, at der er stor forskel på, hvad man skal betale for det samme hotel hos de forskellige hotelsøgemaskiner. Hotellerne har ofte et samarbejde med flere forskellige hotelsøgemaskiner, og alt efter, hvordan de aftaler er skruet sammen kan det betyde meget store forskelle på priserne. Der kan være flere hundrede kroner til forskel per overnatning, viser en minitest, som vi lavede på NORDJYSKE forleden. Der er mindst tre af den slags maskiner, som man uden problemer kan bruge. Den mest overskuelige er danske Monondo.com - som er bedst kendt for at finde billige flybilletter, men den kan altså også det andet. Den anden er kayak.com, mens den tredje er travelmarket.com - travelmarket.com købte tidligere i år søgemaskinen onindo.com, som altså kører videre i det nye regi. I princippet udfører de tre hjemmesider det samme stykke arbejde. De finder hotellerne, og de viser, hvis der er forskellige priser, på de forskellige hotelsøgemaskiner. Når man har fået overblikket, kan man besøge de enkelte hotelsøgemaskiner og mere grundigt sammenligne, hvad det er, de tilbyder. Der kan være betingelser knyttet til, som gør, at den billigste pris, måske ikke er så interessant alligevel.