EMNER

Nemmere at byde på kommunale opgaver

BRØNDERSLEV/DRONNINGLUND:- Det skal være mere overskueligt for virksomheder at byde på kommunale opgaver. Sådan lyder baggrunden for en ny udbudspolitik i Brønderslev Kommune. I øjeblikket er udbudspolitikken ved at blive formuleret, og det forventes at den kan vedtages i byrådet i løbet af kort tid. Desuden er der ved at blive udarbejdet en vejledning, som skal gøre det nemmere at få styr på de praktiske forhold omkring tilbudsgivning. Vejledningen skal kunne læses på kommunens hjemmeside. Endelig overvejer Brønderslev Kommune at hæve grænsen for hvilke opgaver, der skal indhentes tilbud på. I øjeblikket ligger grænsen mellem 50.000 - 500.000 kr., og går det som forventet, bliver den nedre grænse hævet til 100.000 kr.