Nepalesisk politi anholder dansker med hash og lsd

En dansker er blevet anholdt i Nepals hovedstad med mindst 1,6 kilo hash og seks doser lsd.

En dansk mand er blevet anholdt for besiddelse af hash og lsd i Tribhuwan International Airport i Nepals hovedstad, Kathmandu, skriver The Himalayan Times.

Danskeren blev anholdt i lufthavnen fredag af det nepalesiske narkopoliti, Narcotics Control Bureau, da han var på vej til Qatars hovedstad, Doha.

I forbindelse med en sikkerhedskontrol fandt politiet 1,6 kilo hash i den ene af mandens to kufferter. Hashen var angiveligt skjult i sålen på en sko. Desuden fandt politiet mere hash og seks doser lsd i hans håndbagage.

Ifølge tv2.dk skulle der være tale om en 40-årig mand.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst