Musik

Nephew skal også dø

De er trætte af pis. Nephew bider fra sig på det nye album “Danmark Denmark”, hvor danskerne - inklusive dem selv - får hug for at være småborgerlige og hykleriske.

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Den første single fra Nephews nye plade hedder "007 Is Also Gonna Die": James Bond er på en måde den vestlige verdens bannerfører, og mens kapitalismen falder mere og mere til jorden, kan den gamle, grå østblok stå og juble højere derovre. Den her sang kunne godt være deres slaghymne, siger Simon Kvamm. I forgrunden er det Simon Kvamm, og i baggrunden fra venstre mod højre er det bassist Kasper Thoustrup, trommeslager Søren Arnholt, pianist René Munk Thalund og guitarist Kristian Riis.Foto: Carsten Lauridsen

“Du stemmer på rød, men betaler sort du siger tolerance er en dyd, men din egen lunte er kort”. Yndlingsnevøerne slår ring om fædrelandet og hænger folkesjælen til tørre på deres nye album, “Danmark Denmark”. Der er blevet skåret et lag af tekstrebusserne, så budskabet er blevet en anelse mere tilgængeligt, end når der blev sunget om Wannabe Darth Vadere, en candy-kolibri og sågar, at Mexico skulle ligge i Spanien. Ikke at der var så meget at tage fejl af i “Katja Kean er stram. Don Ø. er klam”, som en linje lød i radiohittet “Superliga” for fem år siden. Men på det nye album er Simon Kvamms pointer trukket skarpere op, end de har været på de tidligere plader. I den utvetydige “D.T.A.P.” (Decideret Træt Af Pis) bliver linealen smækket ned over fingrene på den hule og selvgode politiske korrekthed, som bandet mener hersker herhjemme, og som ikke mindst tæller de fem herrer selv. - Jeg har haft lyst til at prikke lidt til det, fordi vi selv tilhører den gruppe i samfundet, der sidder til middagsselskaber og siger de rigtige ting, for eksempel at vi skal hjem og se en dokumentar i fjernsynet. Men når vi så kommer hjem, sidder vi måske i virkeligheden bare og ser “Paradise Hotel” eller noget andet fladpandet, fortæller Simon Kvamm. Bag ham klaprer en indrammet AC/DC-plakat mod væggen, fordi to åbne vinduer skaber gennemtræk. Bandet har samlet sig om et rundt bord i pladeselskabets lokaler på 4. sal, for selvom det er Angora-drengen, der er det kendte ansigt, giver Nephew altid deres interview samlet. Tonen er behersket løssluppen og professionelt imødekommende fra musikanterne, der kalder sig selv for superdisciplinerede. Det er guitaristen, Kristian Riis, der først supplerer Kvamm: - Det er ikke sådan, at vi står på en moralsk piedestal. Det handler også om os selv det her. Der er mange gange, hvor man surmuler over et eller andet, selvom man selv går og gør præcis de samme ting. - Hvorfor er det, at vi alle sammen går ind for genbrug, men når der så bliver lavet en ordning, så går det ad helvede til?, spørger keyboardist René Munk Thalund uden at forvente svar. Simon Kvamm lukker debatrunden: - Kort sagt, så er vi trætte af folk, der siger mere, end de gør - inklusive os selv. Respekt til dem, der gør mere, end de siger. “og du må læg’ dig i vores stramhedsbetræk på vores pude der’ ren, men lugter af bræk”. Hvor “D.T.A.P.” langede ud efter hykleriet, bliver der i en anden skæring, “Danmark Man Dark”, sendt en lussing til folk, der går lidt for meget op i at holde på formerne, og om græsset nu også er klippet helt i vater. Igen med bandmedlemmerne selv i bagtankerne. Simon Kvamm: - Jeg kan selv gå og blive sur, når der bliver parkeret lidt for tæt på min bil, eller når nogen springer mig over i køen. Teksten handler om, at det for nogen er meget vigtigt, at der kommer noget fra hånden, og at der er helt styr på tingene. Firkantet kan man kalde det småborgerlighed. Det hele kan blive så rent og stramt og nyvasket - og så alligevel lugte dårligt. René Munk Thalund: - I forgårs hørte jeg, at nogen var forargede over, at flere gymnasieelever ender i en eller anden erhvervsuddannelse: “Hvad skulle de så bruge alt det historie- og fysikundervisning til? Det er spild af samfundets penge.” Det er sgu da en pude, der er ren, men lugter af bræk. Hvordan kan det være spild af samfundets penge, at de unge lærer noget historie og får almen dannelse? Kristian Riis: - Nogle gange mangler der også lidt bræk. Der er en tendens til at tegne et billede af Danmark som en overdrevet renhed med smukke gamle krølhårede mennesker i en bøgeskov. Der mangler lidt smuds, for Danmark er både Indre Nørrebro og Skagen. Der er nogen, der prøver at tage patent på noget, der tilhører os alle sammen. Ganske vist kommer de kringlede dansk-engelske strofer fra Simon Kvamms hånd, men det er hele bandet, der står bag budskaberne: - Ja, det er Simon, der skriver teksterne, og på den måde er vi andre lyttere, ligesom du er. Men hvis Simon skriver noget, som er helt hen i vejret, som jeg slet ikke kan stå inde for, så ville vi selvfølgelig diskutere det, siger bassisten Kasper Thoustrup. Simon Kvamm: - Ja, der var nogle nazisange, som jeg aldrig kom igennem med... Kasper Thoustrup: - Det, jeg godt kan lide ved teksterne, er, at de enten beskriver en stemning eller nogle ting, som man kan undre sig over, og som tvinger én til at tage stilling. Om man så er for eller imod, det må man selv finde ud af. “007 Is Also Gonna Die”. Nogle vil nok kalde det for det ultimative anfald af kynisme at slå agent Bond ihjel - også selv om det kun er på verseform. Ikke desto mindre er det, hvad bandet gør i den første single “007 Is Also Gonna Die”. Er der nogen særlig grund til det sortsyn? - Jeg vil nærmere sige, at det er James Bond, der er kynisk, og nu må han så endelig lade livet. Det er en sang, der er skrevet før finanskrisen, men i virkeligheden kunne den godt have været inspirationen. James Bond er på en måde den vestlige verdens bannerfører, og mens kapitalismen falder mere og mere til jorden, kan den gamle, grå østblok stå og juble højere derovre. - Den her sang kunne godt være deres slaghymne, siger Simon Kvamm. Og hvad er det så lige, at aflivningen af agenten med licens til at dræbe har fået med Gamle Danmark at gøre? Jo, i virkeligheden er sangen en hyldest til nogle af verdenshistoriens mest udskældte dogmesætninger, hvoraf den første lyder: “Du skal ikke tro, at du er noget”: - Det er her, janteloven titter frem på albummet. Det er det ultimative argument at komme med i en diskussion, som man er ved at tabe: “Ja, ja, men du skal også selv dø”, siger trommeslager Søren Arnholt. Simon Kvamm: - Janteloven er ikke kun dårlig, som den altid bliver gjort til. Det er da meget godt at sige til folk en gang imellem: “Slap nu bare af, James Bond, du skal også dø en dag”. Den kan selvfølgelig godt være for fremherskende og holde folk nede, men den kan jo også presse folk til at gøre sig lidt umage. René Munk Thalund: - Hvis der blev klappet i hænderne, hver gang man slår en prut, så er det ikke sikkert, at nogen gad besvære sig med at blive dygtig til noget. Kasper Thoustrup: - I øvrigt er det heller ikke noget særligt dansk, for smålighed og jalousi findes alle steder. Og så er det jo ikke os, der slår ham ihjel. - Vi minder ham bare om, at han også skal dø en dag... “Well, I’m a fan of bands on grounds and dirt on stage and of tigers on a leash and dogs in a cage” De fem jyske musikere kan godt blive enige om, at det er vigtigt at kunne holde fødderne på jorden - også selv om pladesalget er skyhøjt, og de to seneste albums begge blev kåret til deres års bedste. Skulle de alligevel gå hen og glemme det, er der nok nogen, der skal minde dem om det: - Der er stadig folk i min familie, der, når snakken falder på Nephew, siger: “Nu må du nyde det, så længe det varer”, sukker René Munk Thalund. I samme tonefald, der afslører, at de fire andre har haft lignende oplevelser, tilføjer Søren Arnholt: - Husk, det får en ende! René Munk Thalund: - Jeg ved ikke, om de havde forestillet sig, at jeg konstant skal minde mig om, at det ikke kan blive ved med at gå så godt. Men selv om man føler sig lidt ramt på stoltheden, så er det jo rigtigt nok. - Det er ikke sikkert, at det altid bliver ved med at gå godt. Simon Kvamm: - Jeg kender det udmærket fra min familie, og jeg tror, at de for din skyld forbereder dig på det dårlige, der - uvilkårligt - vil ske en dag, så du ikke lander så hårdt. Det er selvfølgelig at tage sorgerne alt, alt for meget på forskud, men der er også noget meget charmerende ved at sige: “Nu må du nyde det, mens det varer”. Hvem der så kan bruge det som kamphymne, skal være usagt, men i hvert fald står det urokkeligt fast, at der kommer en dag, hvor Nephew - præcis som Bond og de andre helte - må lade livet.