EMNER

Nesgård ny i forretningsudvalg

NORDJYLLAND:Socialdemokraterne i Nordjylland er rykket et skridt nærmere deres partis inderkreds. Den nordjyske amtsformand, fhv. skole- og kulturrådmand Inge Nesgård, blev i weekenden nyvalgt til partiets forretningsudvalg. Det skete efter kampvalg. Forretningsudvalget tæller partiets formand og næstformænd, ledelsen i folketingsgruppen samt repræsentanter for partiorganisationen. Socialdemokratiet i Nordjylland var sidst repræsenteret i forretningsudvalget, da den daværende amtsformand Bjarne Harder Larsen for en halv snes år siden var medlem.