Turisme

Nettet er den helt store rejse-markedsplads

Syv ud af ti danskere købte deres seneste ferierejse på nettet.

Scanpix

Scanpix

Mange var slet ikke i kontakt med rejsebureauet, inden de valgt deres rejsemål. Og det stiller rejsebranchen i en ny situation, vurderer lektor Jan Møller fra Institut fra Marketing og Management på Syddansk Universitet. Sammen med en gruppe studerende fra cand.merc. og medievidenskab har han undersøgt danskernes vaner, når de køber ferierejser. - Mange er så fortrolige med nettet, at de foretrækker at lave deres egen research på computeren frem for at opsøge et rejsebureau, siger Jan Møller Jensen til bladet Ny Viden fra Syddansk Universitet. Social købeoplevelse Han mener, at muligheden for at gå på opdagelse på nettet har føjet nye sociale oplevelser til det at planlægge ferie. - For mange skal der være en oplevelse forbundet med det at købe en rejse. Den får en del kunder ved at sidde hjemme foran computeren sammen med resten af familien og samle informationer om rejsemålene, siger han. Og skulle man have troet, at det primært er de unge, der handler rejser på internettet - så tager man helt fejl. - Det er ved at være lige så udbredt blandt ældre, siger Jan Møller Jensen.