Nettet skal være i orden

At forskellene mellem rig og fattig i Danmark er større end i de lande, vi normalt sammenligner os med - som en ny opgørelse fra FN viser - udgør ikke nødvendigvis noget problem. Tallene viser, hvor stor en del af befolkningen, der tjener mindre end det halve af middelborgeren. Men bare middelborgeren (hvad det så end er for en størrelse) tjener nok, så vil det halve jo også være en pæn indkomst. I øvrigt bliver rapportens konklusioner bestridt af blandt andre Finansministeriet, for statistik kan som bekendt gøre op på uendeligt mange måder. Naturligvis er graden af ulighed interessant i ethvert samfund, men det tjener intet formål at mindske uligheden, bare fordi man synes, at nogle har for meget. Hvis folk i øvrigt kommer ærligt til deres penge, skal de være velkomne til at have rigtig mange. Et samfund skal til gengæld i langt højere grad måles på, hvilke vilkår de fattigste lever under - maskestørrelsen i det sociale sikkerhedsnet er afgørende i land, der som Danmark opfatter sig selv som et velfærdssamfund. En statistik som den nye fra FN ser udelukkende på tallene, og det gør eksempelvis studerende, der lever af SU alene, til fattige. Omend de kun har beskedne beløb til rådighed her og nu, forekommer det lidt vel forenklet at regne dem som fattige - set over hele livsforløbet vil en stor del af dem tjene det samme eller mere end middelborgeren. Desværre vokser tallet af reelt fattige i Danmark. Det fremgår ikke af FN's tilfældige tal, men det sker som et resultat af regeringens såkaldte loft over kontanthjælpen. Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) har den opfattelse, at det vrimler med ufaglærte, lavtlønnede jobs, som modtagere af kontanthjælp bare kan tage. Den opfattelse bliver ikke styrket, hvis man tjekker mulighederne på AF's hjemmeside - alle de jobs, ministeren taler om, eksisterer ikke i den virkelige verden. Naturligvis skal det til enhver tid kunne betale sig at arbejde frem for at blive passivt forsørget, men loftet over kontanthjælpen skubber flere ud i armod end ind på arbejdsmarkedet. At den triste udvikling så skal garneres med Venstre-politikeres ringeagt for socialrådgivernes indsats - de vil blot sikre sig arbejde ved at holde folk på kontanthjælp - stiller manglen på hensyn til en svag gruppe i et ekstra skarpt lys.