Nettet strammes om sort økonomi

Aldrig har så mange fået gjort det sort, og aldrig har risikoen for at blive nappet været større. Både kommunen og skatteministeriet slår hårdt ned, og så er vi begyndt at anmelde hinanden

NORDJYLLAND:De fleste holder det ikke en gang hemmelig, nogle praler ligefrem af det, og det er i hvert fald langt fra os alle sammen, der har rent mel i posen, når det kommer til at få det gjort sort. Sort arbejde har nemlig længe bevæget sig i gråzonen mellem kriminalitet og en selvbestaltet ret i et land, der nærmest har rekord i skattetryk. Men nu skal det være slut, for risikoen for at blive afsløret har næppe været større - både kommuner og Skatteministeriet har skruet bissen på overfor de skattefuskende danskere, der sværger til at køre rengøringshjælpen, barnepigen, havemanden, og opsætningen af det nye køkken uden om skattevæsnet. Skatteministeriet har netop skudt anden omgang af en storstilet kampagne i gang "Fairplay", der har til hensigt at mindske danskernes forkærlighed for at få arbejdet gjort uden regning. Desuden er flere kommuner også gået særdeles aktivt ind i kampen og visse opfordrer ligefrem borgerne til at melde hinanden, hvis de har kendskab til, at naboen, genboen eller kollegaen udfører eller får udført sort arbejde - en anmeldelse der gerne må være anonym. En række kommuner har ligefrem lagt en opfordring til kommunens borgere om at anmelde hinanden på deres hjemmeside med vejledning til, hvordan man anmelder sort arbejde - det gælder blandt andet Hobro, Ikast, Næstved og Gentofte Kommune. "En stor succes" kalder skattechef Jon Pugholm projektet i Hobro. - Der er tradition for, at man ofte går efter den, der udfører det sorte arbejde. Men vi har faktisk fået en del henvendelser fra folk, som efterhånden føler, at det er et problem, at borgerne efterspørger det sort, forklarer Jon Pugholm. Lignende erfaringer har man i Næstved kommune - her opfordrer man også borgerne via nettet til at kontakte kommunen, hvis de har kendskab til sort arbejde. Det er kontorchef Gert Bigum, der modtager disse henvendelser fra borgere, og han glæder sig over, at anmeldelserne i den senere tid er taget til i takt med, at der er kommet fokus på problemet. Han forklarer, at de fleste anmeldelser egentlig bunder i forargelse - for eksempel over naboens pralerier over sit nye "sorte" badeværelse, den propre og billige rengøringskone eller en håndværker, der tjener lidt for fedt på sort arbejde i weekenden. - Det er der heldigvis stadig nogen, der synes er moralsk forkert. Og i mindre samfund som vores er det nok sværere at skjule, mener Gert Bigum. Med en opfordring på hjemmesiden er håbet naturligvis, at flere kommer ud af busken med deres mistanker eller viden om sort arbejde i kommunen. Det lægger Gert Bigum heller ikke skjul på. - Vi opfodrer til at anmelde sort arbejde på hjemmesiden, fordi vi synes, det er et indsatsområde, som skal være meget synligt, og vi kan også mærke, at det har præventiv effekt, forklarer Gert Bigum. En del af anmeldelserne er anonyme, men de behandles på lige fod med dem som tør lægge navn til deres anmeldelser. Ifølge kontorchefen skal folk have mulighed for at anmelde anonymt "ellers ville det da først gå helt galt" og forårsage splid ude på villavejene. Selv om folk ifølge loven har pligt til at vide, hvem der har anmeldt dem, så sørger Gert Bigum blot for, at han ikke kender navnet, og på den måde kan kommunen sikre anmelderen anonymitet. - Jeg forstår godt, at folk har brug for at være anonyme. Jeg er ikke helt sikker på, at vi kunne opnå samme resultat, hvis vi ikke havde den mulighed, forklarer Gert Bigum. Angiveri Allan Malskær, der er formand for Parcelhusejernes Landforening mener, at kommunerne går for langt, når de opfordrer borgerne til at stikke hinanden. Han har været i kontakt med flere borgere, der har følt sig krænket på grund af overvågning og uretmæssige anmeldelser. - Det er dybt sørgeligt, at kommunerne føler, de er nødt til øge overvågningen og kontrollere borgerne helt ind bag hækken. Og det er problematisk, hvis man efterhånden har et system, der bygger på angiveri blandt borgerne, siger han. I Kommunernes Landsforening bakker man i princippet op om kommunernes aktive kamp mod det sorte arbejde, og man råder også de enkelte kommuner til at oprette task forces, der udelukkende tager sig af sort arbejde, lave razziaer og kontrolaktioner. Men ligefrem at opfordre borgerne til at melde hinanden, er ikke en anbefaling KL vil lægge navn til, og man vil ikke råde andre kommuner til at følge efter. - Initiativerne skal være meget synlige og det skal signaleres kraftigt, at man ønsker at udrydde sort arbejde - ja, det er korrekt. Men en opfordring til borgerne om, at man bør angive hinanden, ligger langt uden for KL's anbefalinger - og jeg mener ikke, kommunerne bør tage sådan et skridt, siger Christel Petersen, der er juridisk konsulent i KL og sidder i den tværgående aktionsgruppe mod sort arbejde.