Hobro

Netto i Hobro flytter i nye lokaler

Discountkæden rykker inden længe til en moderne butik i Hobro Syd

Håndværkere er lige nu i fuld gang med at forvandle lokalerne på Thurøvej, der tidligere har huset en KIWI, til den nye Netto-butik.

Håndværkere er lige nu i fuld gang med at forvandle lokalerne på Thurøvej, der tidligere har huset en KIWI, til den nye Netto-butik.

HOBRO:Torsdag 21. september flytter Netto i Hobro fra sine velkendte lokaler på Polititorvet midt i Hobro til nye lokaler på Thurøvej i den sydlige del af byen.

Her havde discountkæden KIWI adresse, indtil koncernen bag den norske lavpriskæde før sommerferien valgte at lukke alle sine butikker herhjemme.

Håndværkere er lige nu i fuld gang med at forvandle lokalerne på Thurøvej til en Netto-butik, der får et samlet salgsareal på 684 kvadratmeter og vil have et særligt fokus på økologi og varer fra Løgismose.

30-årige Morten Olsen, der har været butikschef i Netto Hobro i fire år, fortsætter med at lede den nye forretning. Blandt det øvrige personale vil der være både velkendte ansigter og nyansatte.

På selve åbningsdagen 21. september spiller Nettos eget jazzorkester, og fra klokken 7.30 og en halv time frem vil der blive serveret kaffe og chokoladeboller.

Den nuværende Netto-butik på Adelgade i Hobro lukker med åbningen af den nye på Thurøvej.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst