Udland

Newyorkere står i kø for at oplade mobilen

Der er lange køer ved stikkontakterne i New Yorks banker, butikker og caféer.

Newyorkere står i kø for at oplade mobilen

Kunderne strømmer til bankerne på Manhattan efter orkanen Sandy. Det er ikke for at hæve penge, men for at få strøm til at opladning af deres mobiltelefoner.

Over 230.000 mennesker, deriblandt tusindvis af strandede turister, står uden strøm i New York efter det voldsomme uvejr. De fleste får hurtigt tømt deres mobiltelefoners batterier, ligesom deres computere løber tør for strøm.

Der er derfor kø ved el-kontakter i banker, apoteker, butikker og barer.

I en bankfilial på Manhattan, hvor der er er en længere kø, har en kunde medbragt en stikdåse, så mange kan få strøm samtidigt.

- Vi har intet imod det. Folk har det svært efter orkanen, og mange af vore egne ansatte har det svært. Efter stormen kommer mange om aftenen, fordi det er lyst og varmt i det kolde og våde vejr, siger en bestyrer i en af de lokale banker.

Også butikker og caféer har været fulde af ladekøer efter uvejret, som har efterladt det nedre Manhattan uden strøm. Flere end 8,1 millioner hjem og virksomheder var tirsdag uden strøm.

Skaderne på el-nettet udbedres hurtigt, men det ventes, at en del af Manhattan vil være uden strøm en uge.

/ritzau/NTB

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst