Neymar sikrer Brasilien første OL-guld i fodbold

Barcelona-stjernen afgjorde OL-finalen, da han i straffesparkskonkurrencen sikrede Brasilien guldet.

FBL-OLY-RIO-2016-MEN-BRA-GER Foto: Scanpix/Luis Acosta

FBL-OLY-RIO-2016-MEN-BRA-GER Foto: Scanpix/Luis Acosta

Neymar var indkaldt til det brasilianske fodboldhold ved OL i Rio med én mission - at vinde turneringen og sikre OL-guld for første gang til Brasilien.

Og sådan gik det, da Barcelona-profilen afgjorde finalen med sin scoring på Brasiliens sidste straffespark, da det hele skulle afgøres i straffesparkskonkurrence.

Den ordinære kamp endte 1-1, efter at Neymar havde bragt Brasilien foran 1-0 på en drømmescoring direkte på frispark.

Max Meyer fik udlignet til 1-1, og efter forlænget spilletid måtte finalen afgøres efter straffespark.

Her blev Nils Petersen tyskernes synder, da han misbrugte Tysklands femte spark, og Neymar kunne sparke guldet hjem efterfølgende.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.