NFL-spiller skyder sig selv på træningsbanen

Tragedie i amerikansk fodbold

En spiller fra NFL-holdet Kansas City Chiefs har skudt sin kæreste og sig selv. Foto: Scanpix

En spiller fra NFL-holdet Kansas City Chiefs har skudt sin kæreste og sig selv. Foto: Scanpix

KANSAS CITY: En spiller fra NFL-mandskabet Kansas City Chiefs har lørdag morgen skudt og dræbt sig selv på klubbens træningsanlæg ved Arrowhead Stadium.

Det meddeler en talskvinde fra Kansas City Police ifølge NFL's hjemmeside.

Kansas City Chiefs har i samme forbindelse udsendt en erklæring, hvor klubben bekræfter oplysningerne fra politiet.

"Vi kan bekræfte, at der var en episode på Arrowhead i morges. Vi samarbejder med myndighederne i deres undersøgelse", lyder det fra Kansas City Chiefs.

Amerikanske medier fortæller, at spilleren først skød og dræbte sin kæreste. Derefter kørte han til træningsanlægget, hvor han tog livet af sig selv.

Der er endnu ikke sat navn på, hvem den afdøde NFL-spiller er.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden