NGO'er: Topmødet var spild af tid

Stormagter er ikke interesserede i at bruge civile organisationer til at bekæmpe fattigdom og ulighed

7. september 2002 08:00

- Vi havde ingen indflydelse på beslutningerne på topmødet. Stormagterne var ikke interesserede i at bruge de civile organisationer til det, der var meningen med Johannesburgmødet - at sætte konkrete mål for de ting, der blev besluttet i Rio for ti år siden, med det formål at bekæmpe fattigdom og ulighed i verden. Det mener den nordjyske NGO'er Ole Busck, netop hjemvendt fra Johannesburg, miljørådgiver i et miljønetværk i Mellemamerika og repræsentant for udviklingsorganisationen IBIS. Han siger det på vegne af civilsamfundet, som er alt, hvad der ikke er stat, hær og marked, og NGO'erne (de regeringsuafhængige organisationer) er en del af dem. - Hele fokus var på forhånd flyttet. På topmødet i Rio blev det aftalt, at man ti år senere skulle følge op på de beslutninger, der blev taget og lave konkrete handlingsplaner. Det handlede om rent drikkevand, vedvarende energi, bekæmpelse af sult, sikring af miljøet og en lang række andre ting, der blev vedtaget i Rio som rammebeslutninger uden tidsfrist. De civile troede, at de skulle ned og arbejde med at lave aktionsplaner indenfor disse ting, men det skulle de ikke. Betydningen var taget ud af mødet på forhånd, og de fik ingen indflydelse, mener Ole Busck. Siden Rio er der ifølge Ole Busck sket det, at stormagternes regeringer og Verdenbanken, IMF (International Monetary Fund) og WTO (World Trade Organization) har lanceret en ny måde at bekæmpe fattigdom og ulighed i Verden på - og det er nyliberalismen. - Deres budskab er fri handel, frit marked og udbud og efterspørgsel som en løsning på problemerne. Men det dur overhovedet ikke. Nyliberalismen har været dominerende i de sidste 10-15 år, og imens er der kun sket store tilbageskridt. Fattigdommen er steget på verdensplan, uligheden er blevet større, og miljøødelæggelsen er bare fortsat. 20 pct. er rige på bekostning af de fattige 80 pct. Derfor kalder jeg det global apartheid, siger Ole Busck, der holdt et oplæg på topmødet om netop global apartheid. Ingen regulering Oplevelsen i Johannesburg betegner han som en meget nedslående begivenhed. Hans formål med at være der for IBIS var at hjælpe til at sikre civilsamfundet og miljønetværket indflydelse på beslutningerne - og det blev der slet ikke noget af. - FN havde sørget for, at der var lokaler til NGO'erne, men de lå et andet sted, og der var afsat én formiddag, hvor NGO'erne kunne tale til regeringslederne. Men det viste sig, at stormagterne ikke er interesserede i at bruge civilsamfundet til at løse de her problemer. USA ønsker i det hele taget ikke at indgå i forpligtende internationale samarbejder. Istedet blev der talt meget om partnerships mellem miljøorganisatoner eller udviklingsorganisationer og de multinationale koncerner. Men der blev ikke sat rammer eller penge af til det. Nyliberalismen ønsker at bevare WTO, som regulerer handlen, men miljø, sundhed og fattigdom skal ikke reguleres, siger Ole Busck. Dermed bliver NGO'erne og hele civilsamfundet overflødiggjort, for der er ingen konkrete handlingsplaner, der skal føres ud i livet. - USA og de andre stormagter er ikke indstillet på at gøre noget på de områder, fordi de mener, at det vil gå ud over den fri handel. De ønsker ikke nogen regulering af miljø og udvikling, fordi det står i modsætning til den nyliberalistiske tankegang. Det er dybt beklageligt, at stormagterne ikke vil bruge civilsamfundet til at løse de konkrete problemer, siger Ole Busck. Modstandskamp Han kalder resultaterne fra Johannesburg umådeligt tynde og nærmest ligegyldige. - Det er sket nogle småændringer, og konkret er der vedtaget en sanitetshandlingsplan. Men jeg frygter, at der bag sanitetsplanen ligger det motiv, at de rige lande selv vil ind og lave forretning. Der vil ske det, at de store vestlige firmaer kommer ind på markedet og skal tjene penge, der opstår en monopoltilstand, og der er ikke et statsapparat i landene, der fører tilsyn. De multinationale selskaber er langt stærkere end de enkelte landes regeringer. Det er ikke gavnligt for befolkningen, at man privatiserer deres offentlige el- og vandforsyning, mener Ole Busck. Som en del af den voldsomme nyliberale udvikling har stormagterne sørget for, at alle markederne er blevet åbne, for det er en betingelse for, at de fattige lande har kunnet låne penge i Verdensbanken eller IMF. - Det betyder en stigende privatisering af den offentlige sektor, og landets naturlige ressourcer bliver udnyttet af de multinationale selskaber uden lokal bearbejdning, vurderer Ole Busck. Han mener, at topmødet var fyldt af dobbeltsnak og papirbeslutninger, og at det ikke vil få nogen konkret betydning. - Men NGO'erne fik en ting ud af det - de mødte hinanden og kan nu lave et netværk, der skal gå ind i en modstandskamp mod nyliberalismen. Jeg tror, vi nu vil se, at NGO'erne og folket vil gøre modstand mod de nyliberale planer. NGO'erne vil fortsætte med deres arbejde i verdens lande, selv om de ikke bliver hjulpet af nogen på internationalt plan.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...