NHL-erfaring til Frederikshavn
White Hawks fuldender truppen med canadisk topcenter

Cam Paddock - her foreviget i St Louis Blues' NHL-dress - er klar for Frederikshavn White Hawks.
FREDERIKSHAVN:På papiret er det intet mindre end en topspiller Frederikshavn White Hawks nu kompletterer truppen med forud for den kommende sæson. Den 29-årige canadier Cam Paddock præsenteres, ifølge NORDJYSKEs informationer, inden for nogle få timer. Paddock blev draftet af Pittburgh Penguins tilbage i 2002, men det var for St Louis Blues, at han fik sin debut i verdens stærkeste hockeyliga i 2008, hvor det blev til 16 kampe. Paddock, som er en stor og stærk spiller med både offensive og defensive egenskaber og også er en lederfigur, optrådte i sidste sæson i den næstbedste nordamerikanske liga, AHL, samt i den stærke tyske DEL-liga.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.