Aalborg

Ni Aalborg-løbere på vandet til DM

{ AALBORG: Når der fra i dag og frem til og med søndag afvikles danske mesterskaber i vandskiløb og på wakeboard, stiller ni løbere fra Aalborg Vandskiklub op i konkurrencerne, der finder sted i Vallensbæk, nord for København. Familien Søndergaard er stærkt repræsenteret hos vandskiløberne, idet Rasmus, Stinne og Søren Søndergaard alle er med i de åbne klasser for seniorer. Hertil kommer, at Stinne og Søren også kan deltage i klassen for U21-løbere, så de får en ekstra travl og lang weekend. Stinne Søndergaard, Aalborg Vandskiklubs bedste kort, er netop vendt hjem fra en World Cup-konkurrence i Rusland, hvor hun dog ikke formåede at spille nogen hovedrolle i sin favoritdisciplin, hop. Hun har haft lidt vanskeligt ved at leve op til resultater, hun præsterede for et par sæsoner siden, men hun er fortsat en løber med international klasse, og står også over for VM-deltagelse i Grækenland senere på måneden. Lars Hedegaard er aalborgensisk debutant i herrernes åbne klasse, og Vagn Fuglsang er femte deltager fra Aalborg Vandskiklub. Han stiller op i senior 2-klassen. På wakeboard har klubben fire deltagere med, Sila Thiel, Louise Laursen, Jannie Nielsen og Martin Jørgensen. mingo

Forsiden