Ni kunstnere udstiller på Galleri 14

FARSØ:Igen i år holder Vesthimmerlands Kunstforening sin store efterårsudstilling på Galleri 14 i Farsø. Der er fernisering på udstillingen onsdag 8. november. Sidste år var første gang, foreningen valgte at bruge Galleri 14’s rummelige lokaler. I år bidrager ni kunstnere med værker til udstillingen, som vil bestå af både malerier, stenskulpturer og relieffer, glaskunst med mere. Årets udstillere er Dorte Thrane, Spørring, Malene Madsen, Viborg, Vibeke Lighton, Nørhalne, Johanne Pallisgaard, Gandrup, Tina Loftstad, Viborg, Maritta Møller Madsen, Kongerslev, Johan W. Kallmayer, Viborg, Erik Dahl Nygaard, Feldingbjerg, og Sabina Drljevic, Viborg. Efter ferniseringen holder Vesthimmerlands Kunstforening generalforsamling. Det foregår på Farsø Skole.